Lis & Per
Lis & Per hører blandt landets absolut mest populære dansktop duoer. Mange sølv - guld og platinplader er det blevet til. Senest har de fået 6 dobbelt Platin for solgt 270,000 jule CD’er i 2003. Lis og Per har udgivet 37 CDer og har solgt langt over 1 million albums igennem årene.
Deres første TV optræden var i Norge på N.R.K. i 1985 i et program, der hed “Husker du”. Lis og Per var de eneste danskere foruden Raquel Rastenni, som havde fået lov til at være med i programmet. Per på harmonika, Lis på guitar, med sig havde de Jeppe Olesen på harmonika. Sangene var ! “Det var på Frederiksberg” og “Du lille svale”. Dette var mange år før DR. tog Lis og Per ind i varmen, ja der havde faktisk ikke eksisteret en duo mand/kvinde m. sang siden Nina og Frederik. (vi ved godt, at man tror, Lis & Per kom efter Keld & Hilda, men det er faktisk ikke tilfældet, Lis & Per optrådte sammen med Keld og Donkeyerne i Århus, og Keld var da så venlig at være lydmand for dem. Først senere kom begrebet Keld & Hilda ind i billedet, nemlig dengang de var på TV og sang do you speak English ) Det blev til mange arr. for norske rejseselskaber, og Lis og Per bliver da også brugt flittigt i N.R.K. og lokalradioerne i Norge den dag i dag.
Glasspilleren Erik Hansen var den person, som først “opdagede” Lis og Per og tilbød dem kontrakt, og det er blevet til mange gode år, hvor de foruden arr. i Danmark også turnerede i Tyskland (Slesvig Holsten) for mange danske foreninger.
Senere indgik de en Solo aftale med CB & Ole B. Booking, og den har de holdt ved lige siden.
I årene, der er gået, har Lis og Per optrådt i Tivolis Koncertsal flere gange, Tivoli’s Visevers hus - på Falkonerscenen, Frederiksberg Rådhus, Københavns Rådhus, Cirkusrevyens telt, på Bakkens friluftsscene, også i forbindelse med Syng med programmerne på TV, i Bakkens Hvile, og i koncerthuse i mange danske byer f.eks. Esbjerg - Ålborg - Århus - Vejle- Randers o.s.v. og sidst men ikke mindst Danmarks Radio og TV. utallige gange bl.a. Dansk Toppens 25 års jubilæum med Jørn Hjorting. Et af de programmer, som de fleste kender, var ” Kender du typen ” som er blevet genudsendt flere gange ” Lis & Per har også deltaget i ”Hit med Sangen”, samt utallige andre TV udsendelser med Populærmusik. Har sammen med deres datter Lone medvirket i ”2 Generationer” med Jørgen de Mylius som vært
Har også medvirket i ” Op på tangenterne” på TV. 3.
Vi skal heller ikke glemme Dansk Toppen, hvor Lis & Per har den nye danske rekord, nemlig 41 uger + præsentations ugen, (den er aldrig blevet overgået) med sangen ” Vi ser altid lyst på livet” men der er rigtig mange af deres sange, der er blevet hit takket være dansktoppen og ikke mindst Giro 413, hvor Lis & Per bliver spillet ca. hver anden søndag.
Der er i de senere år blevet føjet et nyt koncept til, nemlig Kirkekoncerter, og der er altid fyldte kirker til deres koncerter, hvor de også har en pianist og lydmand med.
Pris: Indhent tilbud
Optræden: 1 x 40 min
Antal optrædne: 2
Send forespørgsel på Lis & Per
Yderligere info:
Ingen yderligere info
Lis & Per
Lis & Per hører blandt landets absolut mest populære dansktop duoer. Mange sølv - guld og platinplader er det blevet til. Senest har de fået 6 dobbelt Platin for solgt 270,000 jule CD’er i 2003. Lis og Per har udgivet 37 CDer og har solgt langt over 1 million albums igennem årene.
© boogii 2008 | CB & Ole B. Booking A/S • Ydervangen 32 • Postbox 4018 • 8920 Randers NV • Tlf. 86 43 56 00 • Fax 86 43 55 80 • E-mail: info@cb-oleb.dk