Stig Nielsen (f. 1977) er født og opvokset på Samsø, men i dag bosiddende i Århus. Han har en livslang fascination af amerikansk folkemusik. Siden 1994 har han skrevet og optrådt vidt og bredt med sine sange, hvis udtryk falder indenfor denne "ydmyge" troubadour-tradition. Grundstemningen i sangene er som oftest farvet af dunkel eftertænksomhed og melankoli. I tekstuniverset kredses om fatalisme og anelsesfuld åndelighed med afsæt i et lyrisk møde mellem mytologien og det dybt personlige. Musikken er enkel og melodiøs. Til trods for at Stig i løbet af sit musikalske virke har fået tilnavnet "Country Stig" må den bedst svarende kategorisering af hans musik være Americana eller folk i grænselandet mellem alt. country, roots, blues og spirituals.


Lidt udpluk fra pressen:

”30-årige CS Nielsen har begået den bedste danske countryudgivelse i det nye årtusinde. Samsingens vejrbidte vokal lyder både vis og alvorstung som den posthumt hypede Johnny Cash, men uden at være en anstrengt efterligning.”
(Niels Nørgaard, Fyens Stiftstidende)

”Af en dansk country-udgivelse at være har albummet uhørt mange kvaliteter. Ikke nok med, at Stig Nielsen både fremstår som en ærlig, 'belæst' og autentisk fortolker af den amerikanske folklore, fremførslen vidner også om en sangskriver og musiker med en stor musikalsk tæft. Lægger du sangenes åbenlyse melodiøse kvaliteter oveni, så har du et album, der uden problemer overskygger ethvert tidligere dansk bud på denne genre.”
(Søren McGuire, Soundvenue)

“Hands down “Against The Dying Of The Light” is one of the best albums of 2007” (Lars Garvey Laing-Peterson, It´s a Trap – USA, 9 out of 10 stars)

”…da 30 år gamle CS Nielsen med en halvfjerdsårigs patos åbnede op for sin sjæl, sin guitar og sin utrolige stemme, var der stille. Der var dødstille. Alt andet var væk. 
Det var hæst indfølt, melankolsk støvet, dybt personligt og tidløst smukt. Og hvert nummer blev afsluttet med et rungende - og i den grad berettiget – bifald…”
(5 stjerner, Henrik Nylander Svoldgaard, Jyske Vestkysten, 4. juni 2007)

”… CS Nielsen pustede liv i smukke sange uden mindste urene traditionstrav - akkompagneret af egen guitar og af bratsch og kontrabas. Hans sange lover godt for fortidens genindsættelse i nutiden. Og med importeret twang og stærkt Cash-farvet countrysangskrivning mindede han os lige så meget om døden, fordybelsen og vores akustiske eksistenser, som Spleen United gav os forglemmelse, syntetisk nydelse og driftsdans: "I knew an old man/He showed me how to live/And then he showed me how to die", lød det fra CS Nielsen." 
(Ralf Christensen, Information, 4. juni 2007)